Aktivitetsoversigt
Kategori:
Knockout - fra 10 år og op
11. maj 2010 kl: 10.15 & 12.00
Slået i gulvet så man tror, man aldrig vil rejse sig igen - to tårne der styrter - en krig - et skud - et tab - et menneskeliv, mærket for altid. Den første kamp - den endelige kamp! Og hvem er Muhammed Ali?
Lasse har mistet sin bror, der, som soldat, er blevet dræbt i Afghanistan. Hvem har skylden og hvad stiller man op med afmagten og hadet mod de andre? Barndommens uskyld er væk og virkeligheden gør ondt. Lasses fristed er bokseklubben, hvor mødet med den erfarne boksetræner Maier, åbner op for sorgen, vreden og hadet, men også for tro og tilgivelse.
For træneren bliver mødet med Lasse til gengæld det slag, der skal til for at han kan stå ansigt til ansigt med sin største frygt - fortiden!
Scenen er en boksering, hvor publikum kommer helt tæt på og bliver vidner til kampen for at overvinde sig selv, genfinde håbet og kæmpe sig ud af mørket.
Knockout!, er en rå og livsbekræftende historie om fortabte drenge og slidte mænd, fortalt med humor og nærvær, skarpt klippede scener, musik og film. Et knytnæveslag, der rammer os lige i solar plexus.
Af og med Lars Dammark og Anders Valentinus Dam.
Instruktion Per Scheel-Krüger.
Forestillingen er en samproduktion mellem Teater O og Nørregaards Teater.
Aldersgruppe: fra 10 år og opefter
Varighed: 65 min.
Pris:
Løssalg: 175 kr.
Mdl.: 60 kr.
Voksne ifølge med et barn: 60 kr.
Børn under 15 år: 40 kr.
Ved samtidigt køb af billetter til andre arr.: 60 kr.
Sponsorer: 60 kr.
Kontakt os på tlf. 97180909, hvis du er i tvivl om, du kan få rabat.
Arrangør: RemisenBrande
Bestil billetter