Få et Knockout i RemisenBrande
RemisenBrande præsenterer et spændende teaterstykke tirsdag den 11. maj henholdsvis kl. 10.15 og kl. 12.00. Stykket hedder Knockout, og præsenteres af Teater O og Nørregaards Teater.
Spændende handling
Knockout handler om drengen Lasse, som har mistet sin bror, der, som soldat, er blevet dræbt i Afghanistan. Hvem har skylden og hvad stiller man op med afmagten og hadet mod de andre? Barndommens uskyld er væk og virkeligheden gør ondt. Lasses fristed er bokseklubben, hvor mødet med den erfarne boksetræner Maier, åbner op for sorgen, vreden og hadet, men også for tro og tilgivelse.
For træneren bliver mødet med Lasse til gengæld det slag, der skal til for at han kan stå ansigt til ansigt med sin største frygt - fortiden!
Scenen er en boksering
Knockout!, er en rå og livsbekræftende historie om fortabte drenge og slidte mænd, fortalt med humor og nærvær, skarpt klippede scener, musik og film. Et knytnæveslag, der rammer os lige i solar plexus.
Scenen er en boksering, hvor publikum kommer helt tæt på og bliver vidner til kampen for at overvinde sig selv, genfinde håbet og kæmpe sig ud af mørket.
Stykket der varer ca. 65 minutter, kan ses af personer fra 10 år og opefter. RemisenBrande har indgået samarbejde med flere af områdets skoler, som har lagt billet ind på at komme og se forestillingen. Øvrige udefrakommende kan henvende sig til RemisenBrande vedr. mulighederne for rabat, da arrangementet støttes af Kunststyrelsen.
Pris:
Løssalg: 175 kr.
Mdl.: 60 kr.
Voksne ifølge med et barn: 60 kr.
Børn under 15 år: 40 kr.
Ved samtidigt køb af billetter til andre arr.: 60 kr.
Sponsorer: 60 kr.
Kontakt os på tlf. 97180909, hvis du er i tvivl om, du kan få rabat.
Arrangør: RemisenBrande
Relevante links:
Køb billetter her