Nyt show med Sebastian Dorset og Jan Svarrer
Mænd med for store briller kan også være sexede! Dette og meget mere vil blive sat på prøve i showet "Brilleaber", der præsenteres i RemisenBrande torsdag den 25. februar kl. 20.00.
Med en ambition om at lave en underholdningsaften på slap line, har Sebastian Dorset og Jan Svarrer, afstivet de improvisatoriske evner og kastet sig ud i en kommikkamikazeflyvning. Her må og skal der skydes fra hoften, og der vil ingen garanti være for noget som helst.
Sebastian Dorset er dansk stand-ups tørre, underfundige og begavede komiker. Journalist af baggrund hvilket man fornemmer, når han skriver og kommenterer i medierne. En af hans store styrker ligger i virket som satirisk skribent, og han har leveret tekster og medvirket i en række radio- og TV-programmer bl.a. Tjenesten på P3 og DR2.
Jan Svarrer har udviklet sin helt egen skæve krydsning af musik og komik. Med sin guitar og sin mimik roder han rundt i et randområde af showbizz, så ikke et øje er tørt. Jan Svarrer virker blandt meget anet også som tekstforfatter, sangskriver og skribent - og udgør en tredjedel af comedygruppen Bramsen, Amstrup og Svarrer.
Pris: Alm.: 140 kr., Mdl.: 120 kr.
Arrangør: RemisenBrande