Foreningsmarked 2010 blev en stor succes



Lørdag den 16. januar satte RemisenBrande fokus på foreningslivet i Ikast-Brande Kommune. Mere end 30 foreninger var tilmeldt arrangementet, der fik op mod 500 besøgende.
Foreninger fra hele Ikast-Brande kommunen havde tilmeldt sig for at møde hinanden som foreninger og for at præsentere deres aktiviteter for de besøgende på foreningsmarkedet.

Et spændende program
De besøgende på Foreningsmarked 2010 fik rig mulighed for at høre om foreningernes aktiviteter samt for at købe noget i boderne. Der var gratis adgang til hele arrangementet, der blev præsenteret af Kulturelt Samråd i Ikast-Brande Kommune samt af RemisenBrande.
Fra scenen var der forskellige indslag i løbet af dagen med alt lige fra førstehjælp med hjertestarter samt koncert med Hærvejskoret.

Succesen gentages
Foreningsmarked 2010 var en gentagelse af den store succes, som Foreningsmarked 2007 blev, da det blev gennemført i januar 2007 i RemisenBrande. Arrangementet fik utrolig mange besøgende, og det førte til nye medlemmer samt fornyet fokus på foreningslivet i kommunen.

Tilmeldte foreninger
Følgende foreninger var tilmeldt Foreningsmarked 2010:
Røde Kors
Forsvarsbrødrene i Nørre Snede og omegn
LOF
Grænseforeningen for Hammerum Herred
Grænseforeningen for Brande og omegn
Danmarkssamfundet for Ikast-Brande
ASF Dansk Folkehjælp
Venstre Vælgerforening
Diabetesforeningen Ikast-Brande
Den Konservative Vælgerforening i Ikast-Brande
Munklinde og Omegns Jagtforening
Brande og Blåhøj Skytteforening
Foreningen Kulturremisen
Klubben for enlige - Ikast-Brande
Kræftens Bekæmpelse - Ikast-Brande
DOF Brande/Nr. Snede Aftenskole
Socialdemokratisk Vælgerforening
Teaterkompagniet
Brande Turistbureau
FDF Brande
Hærvejskoret Nørre Snede
Brande Havekreds
Brande Børne- & Juniorklub
FOF Ikast-Brande
Brande Atletklub
Kulturelt Samråd
Brande Borgerforening
Knaldperlerne
Lokal- og slægtshistorisk forening - Brande og omegn
Dyrenes Beskyttelse

Arrangementet i RemisenBrande vil blive gentaget i januar 2012.